Filtreringstilstand for ultrafiltreringsmembran
2022-11-26
Ultrafiltreringsmembranteknologi er en membranseparationsteknologi baseret p? sigtning og filtrering, hvor trykforskellen er den prim?re drivkraft. Hovedprincippet er at skabe en lille trykforskel p? begge sider af filtreringsmembranen for at give vandmolekylerne kraft til at tr?nge igennem de sm? porer i filtreringsmembranen og blokere urenhederne p? den anden side af filtreringsmembranen, hvilket sikrer, at vandkvaliteten efter behandling opfylder de relevante standarder.
Generelt kan ultrafiltreringsmembraner opdeles i ultrafiltreringsmembraner med internt tryk og ultrafiltreringsmembraner med eksternt tryk i henhold til forskellige m?der, hvorp? vandindl?bet kan foreg?. Den interne ultrafiltreringsmembranteknologi spr?jter f?rst spildevand ind i hulfibermembranen og presser derefter trykforskellen for at f? vandmolekylerne til at tr?nge ud af membranen, og urenhederne forbliver i hulfibermembranen. Den eksterne ultrafiltreringsmembranteknologi er det modsatte af det interne tryk. Efter et tryktryk infiltrerer vandmolekylerne ind i hulfibermembranen, og andre urenheder blokeres udefra.
Ultrafiltreringsmembraner spiller en vigtig rolle i anvendelsen af ??ultrafiltreringsmembranteknologi. Ultrafiltreringsmembraner er hovedsageligt lavet af polyacrylonitril, polyvinylidenfluorid, polyvinylchlorid, polysulfon og andre materialer. Disse materialers egenskaber bestemmer ultrafiltreringsmembranens egenskaber. I den faktiske anvendelsesproces skal relevante operat?rer fuldt ud overveje temperatur, driftstryk, vandudbytte, vandrensningseffekt og andre faktorer for at maksimere effekten af ??ultrafiltreringsmembranteknologi og dermed realisere besparelser og genbrug af vandressourcer.
I ?jeblikket er der normalt to filtreringsmetoder i anvendelsen af ??ultrafiltreringsmembranteknologi: dead-end-filtrering og cross-flow-filtrering.
Blindfiltrering kaldes ogs? fuld filtrering. N?r indholdet af suspenderet stof, turbiditet eller kolloider i r?vand er lavt, s?som postevand, grundvand, overfladevand osv., eller der er et strengt design af forbehandlingssystemet f?r ultrafiltrering, kan ultrafiltrering bruge fuld filtreringstilstand. Under fuld filtrering passerer alt vandet gennem membranoverfladen og bliver til vandproduktion, og alle forurenende stoffer opfanges p? membranoverfladen. Det skal udledes fra membrankomponenterne gennem regelm?ssig luftrensning, tilbageskylning og fremskylning med vand samt regelm?ssig kemisk reng?ring.
Ud over dead-end-filtrering er krydsstr?msfiltrering ogs? en relativt almindelig filtreringsmetode. N?r m?ngden af ??suspenderet stof og turbiditet i r?vand er h?j, s?som i projekter med genbrug af genvundet vand, anvendes krydsstr?msfiltreringstilstand normalt. Under krydsstr?msfiltrering passerer en del af det indl?bsvand gennem membranoverfladen og bliver til vandproduktion, og den anden del udledes som koncentreret vand eller s?ttes under tryk igen og returneres derefter til membranen i cirkulationstilstanden. Krydsstr?msfiltrering f?r vandet til at cirkulere kontinuerligt p? membranoverfladen. Vandets h?je hastighed forhindrer ophobning af partikler p? membranoverfladen, reducerer indflydelsen af ??koncentrationspolarisering og afhj?lper hurtig tilsmudsning af membranen.
Selvom ultrafiltreringsmembranteknologi har uforlignelige fordele i brugsprocessen, betyder det ikke, at kun ultrafiltreringsmembranteknologi kan bruges alene til at rense forurenet vand i forbindelse med behandling af forurenede vandressourcer. Faktisk kan relevant personale, n?r de st?r over for problemet med behandling af forurenede vandressourcer, fors?ge at kombinere forskellige behandlingsteknologier fleksibelt. For effektivt at forbedre behandlingseffektiviteten af ??forurenede vandressourcer, s? kvaliteten af ??vandressourcerne efter behandling kan garanteres effektivt.
P? grund af forskellige ?rsager til vandforurening er ikke alle forurenede vandressourcer egnede til den samme forureningsbehandling. Personalet b?r forbedre rationen i kombinationen af ??ultrafiltreringsmembranteknologi og v?lge den mest passende behandlingsmetode til vandrensning. Kun p? denne m?de, med det form?l at sikre effektiviteten af ??vandforureningsbehandlingen, kan vandkvaliteten af ??det forurenede vand forbedres yderligere efter rensning.
Generelt kan ultrafiltreringsmembraner opdeles i ultrafiltreringsmembraner med internt tryk og ultrafiltreringsmembraner med eksternt tryk i henhold til forskellige m?der, hvorp? vandindl?bet kan foreg?. Den interne ultrafiltreringsmembranteknologi spr?jter f?rst spildevand ind i hulfibermembranen og presser derefter trykforskellen for at f? vandmolekylerne til at tr?nge ud af membranen, og urenhederne forbliver i hulfibermembranen. Den eksterne ultrafiltreringsmembranteknologi er det modsatte af det interne tryk. Efter et tryktryk infiltrerer vandmolekylerne ind i hulfibermembranen, og andre urenheder blokeres udefra.
Ultrafiltreringsmembraner spiller en vigtig rolle i anvendelsen af ??ultrafiltreringsmembranteknologi. Ultrafiltreringsmembraner er hovedsageligt lavet af polyacrylonitril, polyvinylidenfluorid, polyvinylchlorid, polysulfon og andre materialer. Disse materialers egenskaber bestemmer ultrafiltreringsmembranens egenskaber. I den faktiske anvendelsesproces skal relevante operat?rer fuldt ud overveje temperatur, driftstryk, vandudbytte, vandrensningseffekt og andre faktorer for at maksimere effekten af ??ultrafiltreringsmembranteknologi og dermed realisere besparelser og genbrug af vandressourcer.
I ?jeblikket er der normalt to filtreringsmetoder i anvendelsen af ??ultrafiltreringsmembranteknologi: dead-end-filtrering og cross-flow-filtrering.
Blindfiltrering kaldes ogs? fuld filtrering. N?r indholdet af suspenderet stof, turbiditet eller kolloider i r?vand er lavt, s?som postevand, grundvand, overfladevand osv., eller der er et strengt design af forbehandlingssystemet f?r ultrafiltrering, kan ultrafiltrering bruge fuld filtreringstilstand. Under fuld filtrering passerer alt vandet gennem membranoverfladen og bliver til vandproduktion, og alle forurenende stoffer opfanges p? membranoverfladen. Det skal udledes fra membrankomponenterne gennem regelm?ssig luftrensning, tilbageskylning og fremskylning med vand samt regelm?ssig kemisk reng?ring.
Ud over dead-end-filtrering er krydsstr?msfiltrering ogs? en relativt almindelig filtreringsmetode. N?r m?ngden af ??suspenderet stof og turbiditet i r?vand er h?j, s?som i projekter med genbrug af genvundet vand, anvendes krydsstr?msfiltreringstilstand normalt. Under krydsstr?msfiltrering passerer en del af det indl?bsvand gennem membranoverfladen og bliver til vandproduktion, og den anden del udledes som koncentreret vand eller s?ttes under tryk igen og returneres derefter til membranen i cirkulationstilstanden. Krydsstr?msfiltrering f?r vandet til at cirkulere kontinuerligt p? membranoverfladen. Vandets h?je hastighed forhindrer ophobning af partikler p? membranoverfladen, reducerer indflydelsen af ??koncentrationspolarisering og afhj?lper hurtig tilsmudsning af membranen.
Selvom ultrafiltreringsmembranteknologi har uforlignelige fordele i brugsprocessen, betyder det ikke, at kun ultrafiltreringsmembranteknologi kan bruges alene til at rense forurenet vand i forbindelse med behandling af forurenede vandressourcer. Faktisk kan relevant personale, n?r de st?r over for problemet med behandling af forurenede vandressourcer, fors?ge at kombinere forskellige behandlingsteknologier fleksibelt. For effektivt at forbedre behandlingseffektiviteten af ??forurenede vandressourcer, s? kvaliteten af ??vandressourcerne efter behandling kan garanteres effektivt.
P? grund af forskellige ?rsager til vandforurening er ikke alle forurenede vandressourcer egnede til den samme forureningsbehandling. Personalet b?r forbedre rationen i kombinationen af ??ultrafiltreringsmembranteknologi og v?lge den mest passende behandlingsmetode til vandrensning. Kun p? denne m?de, med det form?l at sikre effektiviteten af ??vandforureningsbehandlingen, kan vandkvaliteten af ??det forurenede vand forbedres yderligere efter rensning.